Vedtægter
Vedtægter for SAG Kunst og Filosofi
- 1 Navn og hjemsted
Stk. 1: Foreningens navn er SAG Kunst og Filosofi, og den er stiftet den 25.3.2021
Stk. 2: Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune.
- 2 Formål
Stk. 1:Foreningen har til formål at fremme medlemmernes interesse i kunst og filosofi, herunder kunstnerisk virksomhed, billed- og keramikproduktion, samt folkeoplysende virksomhed inden for det kunstneriske og filosofiske område.
Stk. 2: Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen og fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen gennem folkeoplysende aktiviteter. Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag
- 3 Foreningens opbygning
Stk. 1: Foreningen er én samlet juridisk enhed. Den daglige ledelse varetages af skolelederen som refererer til bestyrelsen.
Stk.2: Foreningen tilbyder de i § 2 nævnte aktiviteter.
- 4 Tilhørsforhold til andre organisationer
Stk. 1: Indmeldelse og udmeldelse af organisationer er et generalforsamlingsanliggende.
- 5 Medlemsforhold
Stk. 1: Som medlem kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål og betaler kontingent. Tilbuddet er åbent for alle.
Stk. 2: Bestyrelsen kan udpege æresmedlemmer med taleret på generalforsamlingen.
Stk. 3: Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser. Medlemmerne er endvidere forpligtet til at overholde de regler og bestemmelser, som er fastsat af en organisation, som foreningen er tilsluttet.
Stk. 4: Udmeldelse sker skriftligt ved meddelelse til bestyrelsen. Udmeldelse kan ske med én måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode.
- 6 Kontingent
Stk. 1: Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Bestyrelsen udarbejder forslag til kontingent.
Stk. 2: Bestyrelsen opkræver kontingent og fastlægger betalingsterminer og opkrævningsform.
Stk. 3: Såfremt et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, og ikke har betalt efter at være blevet rykket, slettes den pågældende som medlem. Sådant ophør af medlemskabet kan ikke kræves indbragt for generalforsamlingen.
- 7 Udelukkelse og eksklusion
Stk. 1: Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører.
Stk. 2: Generalforsamlingen kan godkende bestyrelsens beslutning om eksklusion med samme majoritet som ved ændring af vedtægterne.
Stk. 3: Såfremt et ekskluderet medlem senere anmoder om optagelse i foreningen, afgør bestyrelsen spørgsmålet.
- 8 Ordinær generalforsamling
Stk. 1: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.
Stk. 2: Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af maj måned.
Stk. 3: Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst seks ugers varsel ved opslag og e-mail. Indkaldelsen skal indeholde tid og sted og foreløbig dagsorden, samt oplysning om, at forslag fra medlemmer skal være fremme hos bestyrelsen senest fire uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen kan selv fremsætte forslag. Bestyrelsen udarbejder forslag til kontingent og budget efter indhentelse af udtalelse fra aktivitetsudvalgene. Endelig dagsorden udsendes senest to uger før generalforsamlingen på samme måde som indkaldelsen, og den endelige dagsorden skal indeholde oplysning om de forslag, som skal behandles, de valg, der skal foretages, og regnskab og andre bilag til dagsordenen skal medfølge.
Stk. 4: Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt personer bestyrelsen har inviteret. Stemmeret har alle medlemmer, der har været medlem af foreningen i mindst to måneder og ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Stk. 5: En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.
Stk. 6: Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. Dirigenten afgør spørgsmål om afstemninger. Dirigenten kan bestemme skriftlig afstemning.
Stk. 7: Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Til vedtægtsændringer og beslutning om opløsning kræves dog kvalificeret flertal. Ved personvalg er den valgt, der opnår flest stemmer.
Stk. 8: Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.
Stk. 9: Dirigenten afgør spørgsmål om afstemninger. Dirigenten kan bestemme skriftlig afstemning.
Stk. 10: Bestyrelsen sørger for, at der tages referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.
- 9 Dagsorden for ordinær generalforsamling
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Aflæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab for det forløbne år
- Aflæggelse og godkendelse af forslag til kontingent og budget for det kommende år
- Behandling af indkomne forslag
- Valg til bestyrelsen
- Valg af formand (i lige år)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer 2 i lige år og 2 i ulige år
- Valg af en suppleant
- Valg af en revisor og revisor suppleant
- Eventuelt
- 10 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter krav herom med angivelse af det emne, som kræves behandlet.
Stk. 2: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at kravet er modtaget. Indkaldelse skal ske med mindst to ugers varsel. Reglerne om indkaldelsesmåde og generalforsamlingens gennemførelse gælder i øvrigt på samme måde som for ordinær generalforsamling
- 11 Valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen
Stk. 1: Valgmøde for deltagerne afholdes én gang årligt inden
udgangen af april måned og indkaldes med mindst fjorten dages varsel ved brev til deltagerne eller opslag/annoncering.
Stk.2: Valgbar og stemmeberettiget er enhver deltager - uanset om denne er medlem af foreningen eller ikke – for hvem der er betalt for tilskudsberettiget undervisning for den aktuelle sæson.
Stk. 3: Der vælges én repræsentant og én suppleant.
Stk. 4: Deltagerrepræsentanten indtræder i bestyrelsen ved det førstkommende bestyrelsesmøde efter valget og udtræder umiddelbart efter det følgende års valgmøde.
Stk. 5: Såfremt ingen deltagere ønsker at modtage valg til bestyrelsen, bortfalder deltagerrepræsentationen i bestyrelsen
- 12 Bestyrelsen
Stk. 1: Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse.
Stk. 2: Bestyrelsen består af op til 6 medlemmer, en formand og 4 yderligere medlemmer valgt på generalforsamlingen samt en deltagerrepræsentant, såfremt en sådant er valgt jfr. § 11. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv, og foretager fornøden fordeling af opgaverne. Alle valg sker på ordinær generalforsamling for to år.
Stk. 3: Generalforsamlingen vælger for et år ad gangen en suppleant. Såfremt formanden eller et af de bestyrelsesmedlemmer afgår i utide, indtræder suppleanten i bestyrelsen.
Stk. 4: Bestyrelsen kan selv fastsætte en forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Der udarbejdes referat af bestyrelsens møder.
Stk. 5: Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Bestyrelsen kan beslutte at afprøve aktiviteter af bredere karakter.
- 13 Regnskab og revision
Stk. 1: Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2: Bestyrelsen udarbejder årsregnskab. Regnskabet skal indeholde resultatopgørelse over driften samt status. Dette regnskab revideres og skal godkendes af generalforsamlingen.
Stk. 3: Regnskabet revideres af en udpeget revisor. Der vælges en revisor for to år.
Stk. 4: Revisoren skal hvert år gennemgå årsregnskabet og påse, at det er regnskabsmæssigt korrekt, og at indtægter og udgifter er udtryk for rimelige dispositioner.
- 14 Tegningsret og hæftelse
Stk. 1: Foreningen tegnes af formanden sammen med et bestyrelsesmedlem.
Der er udvidet tegningsret (hele bestyrelsen) i forbindelse eventuel gældsstiftelse.
Stk. 2: For foreningens økonomiske forpligtelser hæftes alene med foreningens formue. Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for tilskud, som foreningen har modtaget i henhold til Folkeoplysningsloven eller anden tilsvarende lovgivning i tilfælde, hvor der opstår et krav om tilbagebetaling på grund af retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes bestyrelsesmedlemmerne som forsætlig eller uagtsom.
- 15 Vedtægtsændringer
Stk. 1: Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.
- 16 Opløsning
Stk. 1: Beslutning om foreningens opløsning kræver vedtagelse på to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger. Der skal mindst være seks uger mellem de to generalforsamlinger. Til vedtagelse af opløsning kræves, at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger.
Stk. 2: På den afsluttende generalforsamling skal træffes beslutning om, hvilke almennyttige formål foreningens formue skal anvendes til. Ingen medlemmer kan få andel i formuen.
Stk. 3: Til at forestå opløsningen af foreningen vælger den afsluttende generalforsamling to personer til at gennemføre alle nødvendige dispositioner.