Formandsberetning 2024
Det blev endnu et lærerigt år med aftenskolen SAG. Der er tidligere aflagt regnskab for 2021, 2022, 2023 og nu 2024. Det blev også et år med forandringer, hvor vi i slutningen af 2024 holdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi skiftede navn fr Aftenskolen SAG til Frederiksberg Aftenskole, men inden da skete der mange andre ting.
Det blev igen i 2024 til endnu et forårs og et efterårs hold i Yin Yoga med underviser Quinee Balsov
Rasmussen. Yin Yoga er rolige, gulvbaserede stillinger, hvor der arbejdes bevidst på at afslappe
musklerne og blødgøre dit bindevæv.
Det blev i 2024 også til et hold i Italiensk. Deltagerne fik indsigt i den italienske kultur, og fik
lejlighed til at spørge om mange ting, da kravet var aktiv deltagelse i samtalen ud fra oplæg.
Den 8. marts, traditionen tro, var der et foredrag med Fabrine og Katrine. To teologistuderende, der talte om faget og Kirkegaard. De talte om hvordan det var at være kvindelige teologistuderende. I denne sammenhæng delte de personlige anekdoter og fortalte historien om Danmarks første kvindelige teologistuderende.
Det blev også til malerweekender med Bjørn Kirk med fordybelse i egne kreative processer. Det kan være svært at komme i gang med at tegne og male, og der blev talt om, hvordan man blander farver, givet mulighed for feedback og forståelse af, hvad kunst kan være.
Konsulent Lisbeth Hohwü fra lokalpolitienheden kom og talte om forholdene vedr. Svindel og Trick-tyverier - og hvordan man sikrer sig bedst muligt.
Ballerup Harmoniorkester, der består af cirka 25 amatørmusikere kom forbi.
Musikken var glad, spændende og svingende, og spændte fra musicals, jazz, pop og marcher.
Dirigent Tim Lund Jørgensen fortalte undervejs om musikken.
Vi har været glade for at afholde kurser på Sophie Amalie Gården, men måtte også sande at vi savnede samarbejdet med den yngre generation. Da brugen af lokalerne på Sophie Amalie Gården blev ændret, og det medførte en del ubehag, måtte deltagere af yoga holdet flytte til gigtskolen og foredrag flytte til efteråret 2025.
Det arbejde medførte en ændring af navnet til Frederiksberg Aftenskole og et arbejde frem til efteråret 2025 med at skaffe lokaler og ændre bookninger. Vi glæder os til de nye steder, men håber, at Sophie Amalie Gården igen bliver et sted hvor der kan afholdes kurser, ligesom tidligere. ”There is a crack, a crack in everything That's how the light gets in”.
Aftenskolen håber at Sophie Amalie Gården kommer til at se lyset, og frigive lokalerne til mange aktiviteter.
Birthe